Bureau, softwarehus eller konsulenthus: hvad er forskellen?

Den vigtigste forskel på et softwarehus, et bureau og et konsulenthus er hvad virksomheden tjener penge på. Et bureau sælger projekter, et softwarehus sælger software (sit eget produkt eller systemer det udvikler og driver), og et konsulenthus sælger timer. Forretningsmodellen bestemmer hvordan du betaler, hvem der ejer koden, og hvem der styrer arbejdet.

Jeg er selv freelance udvikler og altså ingen af de tre, men jeg konkurrerer med dem alle om nogle af opgaverne. Læs med det forbehold.

Den korte version: tre forretningsmodeller

Min tommelfingerregel er enkel. Skal noget lanceres og derefter primært holdes ved lige, så kig mod et bureau. Er systemet selve forretningen, eller findes der allerede et standardprodukt der dækker det meste af behovet, så kig mod et softwarehus. Har du allerede folk der kan lede udviklingen, og mangler du bare hænder eller specialviden, så er et konsulenthus bygget til netop det.

Grænserne er flydende, så brug tabellen som et udgangspunkt. Er du i tvivl om hvilken slags udvikler opgaven overhovedet kræver, så start med oversigten over typer af udviklere og hvad de laver.

Bureauet: projekter med en lancering

Et bureau, fx et webbureau eller et digitalt bureau, er bygget til at føre et projekt fra idé til lancering. Det samler typisk strategi, design, tekst og udvikling under ét tag, og det er netop det du betaler for.

Forretningsmodellen er projekter. Bureauet tjener penge når et projekt bliver solgt, leveret og afsluttet inden for budgettet, og derefter på de løbende aftaler: hosting, opdateringer, support og en pulje timer om måneden. Det har tre konsekvenser for dig:

• Bureauet har en klar interesse i at gøre projektet færdigt. Det er godt for tidsplanen, men det hurtigste valg er ikke altid det bedste for systemet om fem år.
• Mange bureauer bygger alle projekter på samme platform, fx et bestemt CMS (system til at redigere indhold) eller en webshopplatform. Det gør projekterne hurtigere at levere. Det fungerer fint når din opgave ligner bureauets andre opgaver, og dårligere når den ikke gør.
• Den løbende indtjening kommer ofte fra hosting og service. Spørg derfor hvad det koster at flytte til en anden leverandør før du skriver under.

Til en hjemmeside eller webshop er et bureau ofte det rigtige valg, især når design og indhold fylder lige så meget som koden. Til ren udvikling kan det blive en dyr vej fordi du betaler for fagligheder du ikke bruger. Den afvejning har jeg gennemgået i freelancer vs bureau: pris, risiko og kvalitet.

Softwarehuset: software der skal leve i mange år

Ordet softwarehus dækker over to ret forskellige forretninger, og du bør finde ud af hvilken af dem du taler med.

Produkthuset: et standardprodukt tilpasset dig

Nogle softwarehuse sælger deres eget produkt, fx et booking-, medlems- eller økonomisystem til en bestemt branche. De tjener penge på licenser eller abonnementer og på at tilpasse og integrere produktet hos kunderne.

For dig betyder det at du får noget der allerede virker for andre i din branche, ofte langt hurtigere og billigere end at bygge fra bunden. Til gengæld får du typisk en brugsret og ikke koden. Produktets retning bestemmes af leverandøren og hele kundebasen, ikke af dig alene.

Udviklingshuset: specialudviklet software og drift

Andre softwarehuse lever af at udvikle systemer til den enkelte kunde: kundeportaler, interne systemer, integrationer og apps. De har ofte faste teams med udviklere, testere og projektledere, etablerede processer og en driftsaftale der løber i årevis efter lanceringen.

Indtjeningen kommer fra udviklingen og fra den lange relation, så forretningen er bygget til at blive hos dig. Det er en styrke ved forretningskritiske systemer, men organisationen og prisen kan være for store til en mindre opgave.

Konsulenthuset: du lejer timer og specialister

Et IT-konsulenthus sælger menneskers tid. Det kan være udviklere, arkitekter, testere eller projektledere der sidder hos dig eller arbejder på afstand som en del af dit team, i måneder eller år. Nogle konsulenthuse sælger også rådgivning om strategi, arkitektur eller udbud, men grundmodellen er den samme: timer.

Det vigtigste nøgletal i et konsulenthus er belægningsgraden, altså hvor stor en del af konsulenternes tid der kan faktureres. Det mærker du på tre måder:

• Du betaler for indsats, ikke for et resultat. Går opgaven langsommere end ventet, er det typisk dig der betaler for de ekstra timer.
• Du skal selv kunne lede arbejdet. Konsulenterne arbejder efter din prioritering, i dine systemer og ofte med dine værktøjer. Har du ingen der kan sætte retningen, har du købt dygtige hænder uden et hoved.
• Konsulenter skifter. Når en kontrakt udløber, går folk videre, og viden forsvinder med dem medmindre den er skrevet ned undervejs.

Modellen passer godt til store organisationer med egen IT-afdeling der mangler kapacitet eller specialviden i en periode. Mangler du netop den strategiske rolle og ikke flere hænder, kan en fractional CTO på deltid være et bedre bud end en konsulent på fuld tid.

En del konsulenthuse har også udviklere i Østeuropa eller Asien, hvilket kan holde timeprisen nede. Hvad det betyder for kommunikation, tidszoner og kontrol, har jeg samlet i fordele og faldgruber ved offshore-udvikling.

Hvornår hver model ikke passer

Hver model har en type opgave den er dårlig til. Det er sjældent noget leverandøren selv fortæller dig.

Vælg ikke et bureau hvis

• Opgaven er et forretningskritisk system med mange regler og integrationer som skal videreudvikles i mange år.
• Du har brug for udvikling og ikke for design, tekst eller marketing.
• Din opgave ikke passer til bureauets faste platform, og de alligevel foreslår den.

Vælg ikke et softwarehus hvis

• Du skal bruge en første version for at teste en idé. Et stort team med faste processer er dyrt mens du stadig finder ud af hvad der skal bygges.
• Du vælger et standardprodukt, men har behov som ingen af leverandørens andre kunder har. Så betaler du for at kæmpe mod produktet.
• Opgaven er lille, fx en enkelt integration eller ny funktion, og husets mindste projekt er større end din opgave.

Vælg ikke et konsulenthus hvis

• Ingen hos dig kan lede udviklingen og træffe de tekniske beslutninger.
• Du vil have en fast pris på et færdigt resultat.
• Opgaven har en tydelig start og slutning og kan beskrives på forhånd. Så er et projekt med fast pris ofte mere forudsigeligt end timer efter forbrug.

Hvor passer en freelance udvikler ind?

En freelance udvikler er ingen af de tre, men ligner lidt af hvert. Som et udviklingshus bygger jeg specialudviklet software og kan stå for vedligehold og videreudvikling bagefter. Som et konsulenthus kan jeg arbejde i dit eget team og dine egne systemer. Forskellen er at du taler direkte med den der skriver koden, og at du ikke betaler til en organisation med mål for belægningsgrad eller licensindtægter.

Før større opgaver laver jeg et betalt forprojekt til fast pris, så både du og jeg ved hvad der skal bygges før udviklingen starter. Koden ligger hos dig fra første dag, så du er ikke bundet til mig hvis du en dag vil skifte.

Der er også opgaver hvor jeg ikke er det rigtige valg. Har du brug for fem udviklere på fuld tid fra næste måned, så er det et softwarehus eller et konsulenthus. Skal du have ny visuel identitet, tekster og kampagne sammen med hjemmesiden, er et bureau bedre rustet. Og findes der allerede et standardprodukt der dækker dit behov, så køb det i stedet for at betale mig for at bygge det igen.

Sådan ser du hvad en leverandør reelt er

Titlen på hjemmesiden siger mindre end man skulle tro. Nogle bureauer kalder sig softwarehus fordi det lyder mere teknisk, og nogle softwarehuse udlejer konsulenter når der er få projekter. Spørg derfor om modellen, ikke om titlen.

Spørgsmålet om ejerskab er især vigtigt hos softwarehuse der bygger specialudviklet software oven på deres egen platform eller eget framework. Så ejer du måske det der er bygget til dig, men ikke fundamentet det står på. Det har jeg uddybet i hvem der ejer koden når en udvikler bygger den for dig.

Svarene fortæller dig også om leverandøren vil tænke med eller bare levere det du har bestilt. Den forskel har jeg skrevet om i teknisk partner vs leverandør.

Næste skridt: vælg modellen før leverandøren

Mange starter med at finde leverandører og ender med at sammenligne tilbud der slet ikke er sammenlignelige. Vend rækkefølgen om:

1. Beskriv opgaven på én side: hvad skal bygges, hvem skal bruge det, og hvad skal der ske efter lanceringen.
2. Afgør om du har brug for et resultat eller for kapacitet. Et resultat peger mod et bureau, et softwarehus eller en freelancer. Kapacitet peger mod et konsulenthus.
3. Tjek om et standardprodukt dækker det meste af behovet før du betaler for at få noget udviklet.
4. Indhent to eller tre tilbud på den samme beskrivelse, gerne fra forskellige typer leverandører, og stil de fem spørgsmål ovenfor.

Vil du se hvilke opgaver jeg selv tager, og hvordan et samarbejde foregår, så kig på mine ydelser som freelance full-stack-udvikler.

Ofte stillede spørgsmål

Er et softwarehus dyrere end et bureau?+

Det afhænger mere af opgaven end af typen. Et softwarehus med et standardprodukt kan være markant billigere end et specialudviklet system fordi udviklingen allerede er betalt af andre kunder. Bygger softwarehuset derimod fra bunden med et fast team og en driftsaftale, bliver den samlede pris ofte højere end et typisk bureauprojekt fordi systemet er større og skal leve længere. Sammenlign derfor de samlede omkostninger over tre til fem år.

Hvad hvis leverandøren kalder sig både bureau, softwarehus og konsulenthus?+

Det er almindeligt og ikke nødvendigvis et problem. Mange mellemstore leverandører har både projekter, et produkt og konsulenter der udlejes. Spørg hvilken del af forretningen din opgave havner i, og hvem der konkret skal arbejde på den. En leverandør der er stærk til projekter, er ikke automatisk stærk til at udleje folk, og omvendt.

Hvad gør jeg hvis jeg er bundet til et softwarehus' platform?+

Start med at kortlægge hvad du faktisk ejer og har adgang til: data, kode, domæne og konti. Bed om en eksport af dine data, og tjek kontrakten for opsigelsesvarsel og hjælp ved exit. Ofte er det billigere at flytte trinvis, fx ved at bygge nye dele uden for platformen først, end at skifte alt på én gang. Få en uafhængig udvikler til at vurdere situationen før du beslutter dig.

Hvilken type leverandør er bedst til en MVP?+

Typisk et lille team eller en freelance udvikler frem for et stort softwarehus eller et konsulenthus. En MVP (en første version der skal teste en idé) kræver hurtige beslutninger, få mennesker og plads til at skifte retning. Et bureau kan være et godt valg hvis design og lancering fylder meget. Det vigtigste er en klart afgrænset første version med en fast pris.