Gå til indhold

Privatliv

Privatlivspolitik

Her kan du læse, hvordan jeg behandler personoplysninger, når du besøger simonij.com, kontakter mig eller samarbejder med mig.

Senest opdateret 3. oktober 2026

Kort fortalt

  • 01

    Jeg bruger ingen cookies til sporing eller markedsføring. Derfor er der intet cookiebanner.

  • 02

    Skriver du til mig, bruger jeg dine oplysninger til at svare dig og evt. give et tilbud. Intet andet.

  • 03

    Jeg sælger aldrig dine oplysninger og sender ikke nyhedsbreve eller markedsføring, uden at du selv har bedt om det.

Dataansvarlig

Jeg er selvstændig webudvikler og dataansvarlig for de personoplysninger, der er beskrevet her. Har du spørgsmål, så skriv til mail@simonij.com.

Navn
Simon Ingemann Jensen

Når du kontakter mig

Hvilke oplysninger: Navn, e-mail og din besked. Derudover de oplysninger, du selv vælger at give, fx virksomhed, projekttype, budget og tidsramme. Desuden tidspunktet for henvendelsen og det sprog, du skrev på.

Formål: At besvare din henvendelse, vurdere dit projekt, give et tilbud og følge op.

Retsgrundlag: Handler din henvendelse om et muligt samarbejde, behandler jeg oplysningerne for at gennemføre foranstaltninger på din anmodning forud for en eventuel aftale (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b). Øvrige henvendelser, og henvendelser du sender på vegne af en virksomhed, behandler jeg på grundlag af min legitime interesse i at kunne besvare og følge op på henvendelser (art. 6, stk. 1, litra f).

Sådan behandles de: Kontaktformularen sendes som en e-mail via e-mailtjenesten Resend til min indbakke. Oplysningerne gemmes ikke i en database på hjemmesiden. Du er ikke forpligtet til at give mig oplysningerne, men uden en e-mailadresse kan jeg ikke svare dig.

Opbevaring: Fører din henvendelse ikke til et samarbejde, sletter jeg den, når jeg ikke længere har brug for den til at besvare eller følge op på din henvendelse. Resend sletter automatisk sin kopi af e-mailen og tilhørende logs efter 30 dage.

Send venligst ikke følsomme oplysninger, fx helbredsoplysninger eller CPR-nummer, via formularen.

Hvis vi samarbejder

Hvilke oplysninger: Kontaktoplysninger på dig og dine kolleger, korrespondance, aftaler, tilbud og fakturaer.

Formål og retsgrundlag: At levere den aftalte opgave og administrere samarbejdet (art. 6, stk. 1, litra b), at overholde bogføringsloven (art. 6, stk. 1, litra c) og, for kontaktpersoner hos en kundevirksomhed, min legitime interesse i at kommunikere om opgaven (art. 6, stk. 1, litra f).

Opbevaring: Regnskabsmateriale opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører, jf. bogføringsloven. Øvrig korrespondance opbevarer jeg, så længe det er nødvendigt for at dokumentere aftaler og håndtere eventuelle krav.

Når du besøger hjemmesiden

Hjemmesiden hostes hos Vercel. Når du besøger den, sender din browser automatisk tekniske oplysninger som IP-adresse, browsertype, tidspunkt og den side, du besøger. Oplysningerne bruges til at levere hjemmesiden, beskytte den mod misbrug og rette fejl.

Retsgrundlaget er min legitime interesse i en sikker og stabil hjemmeside (art. 6, stk. 1, litra f). Vercel opbevarer disse logs i kort tid.

Besøgsstatistik

Jeg bruger Vercel Web Analytics fra Vercel Inc. (USA) til at se, hvor mange der besøger siderne, og hvilke indlæg der bliver læst. Der bruges ikke cookies til at genkende dig. Besøg grupperes ved hjælp af en hash af din forespørgsel, som kasseres efter 24 timer, og din IP-adresse gemmes ikke. Statistikken omfatter bl.a. tidspunkt, besøgt side, henvisende side, land, styresystem, browser og enhedstype og ses kun samlet.

Jeg bruger også Vercel Speed Insights til at måle, hvor hurtigt siderne indlæses og reagerer. Målingerne ses kun samlet og bruges til at gøre hjemmesiden hurtigere. Der bruges ikke cookies.

Retsgrundlag: Min legitime interesse i at forstå, hvordan hjemmesiden bruges, så jeg kan forbedre indhold og brugervenlighed uden at følge den enkelte besøgende (art. 6, stk. 1, litra f). Du kan til enhver tid gøre indsigelse ved at skrive til mig. De fleste adblockere blokerer også statistikken.

Cookies

Hjemmesiden bruger ikke cookies til statistik, markedsføring eller sprogvalg, og den gemmer ikke dine indstillinger på din enhed. Derfor er der intet cookiebanner.

Hvem deler jeg oplysninger med?

Jeg bruger følgende databehandlere. De må kun behandle oplysningerne efter mine instrukser og på grundlag af en databehandleraftale.

Databehandlere, som hjemmesiden bruger
DatabehandlerFormålPlacering
Vercel Inc.Hosting, drift, logs og besøgsstatistikUSA
Plus Five Five, Inc. (Resend)Afsendelse af kontaktformularen som e-mailUSA

Jeg videregiver kun oplysninger til myndigheder, hvis loven kræver det.

Overførsel til lande uden for EU/EØS

Vercel og Resend er amerikanske virksomheder. De er certificeret under EU-U.S. Data Privacy Framework, og overførslen sker på grundlag af EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse (art. 45) suppleret af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (art. 46). Skriv til mig, hvis du vil have en kopi af de relevante garantier.

Dine rettigheder

Du har ret til:

  • indsigt i de oplysninger, jeg har om dig
  • at få urigtige oplysninger rettet
  • at få oplysninger slettet
  • at få behandlingen begrænset
  • at gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af legitim interesse
  • dataportabilitet, dvs. at modtage dine oplysninger i et almindeligt, maskinlæsbart format

Skriv til mail@simonij.com. Jeg svarer inden for en måned. Der kan være betingelser eller begrænsninger i rettighederne, fx når bogføringsloven kræver, at jeg opbevarer en faktura.

Du kan klage til Datatilsynet. Jeg vil dog sætte pris på, at du kontakter mig først, så vi kan finde en løsning.

Automatiske afgørelser

Jeg træffer ikke automatiske afgørelser og laver ikke profilering.

Ændringer

Jeg opdaterer politikken, når mine tjenester eller reglerne ændrer sig. Datoen øverst viser seneste ændring.