10 værktøjer til overvågning af din webapp: oppetid, fejl og ydeevne

God overvågning af en webapp dækker tre ting: at du opdager når den er nede, når koden fejler, og når den bliver så langsom at brugerne giver op. Til de fleste webapps i en mindre virksomhed kan du dække alle tre med to eller tre værktøjer, og flere af dem har gratis planer der er nok til at komme i gang.

Herunder gennemgår jeg 10 værktøjer sorteret efter hvad de overvåger, med pris, hvem de passer til og hvornår du skal lade være. Jeg arbejder mest med Laravel og JavaScript, så listen hælder mod værktøjer der passer til netop de teknologier.

Den korte version: hvilket værktøj til hvad

Min tommelfingerregel er at starte med én oppetidstjeneste og ét værktøj til fejlrapportering. Det fanger langt de fleste nedbrud og fejl. Overvågning af baggrundsjob kommer på når appen sender mails, laver fakturaer eller synkroniserer data i baggrunden. Ydeevne kommer på når du har trafik nok til at mærke det.

Overvågning er kun én del af den løbende drift. Hvordan den spiller sammen med opdateringer, backup og support, har jeg beskrevet i guiden til drift og vedligehold af webapps.

Oppetid: få besked når appen er nede

En oppetidstjeneste besøger din app udefra med faste mellemrum, typisk hvert minut eller hvert femte minut, og giver besked hvis den ikke svarer eller svarer med en fejl. Tjenesten skal køre et andet sted end din app. Ligger overvågningen på samme server, går den ned samtidig med det den skulle holde øje med.

De bedste tjenester tjekker også SSL-certifikatet (det der giver hængelåsen i browseren) og domænets udløbsdato. Et udløbet certifikat eller domæne er et af de mest ærgerlige nedbrud, fordi en påmindelse i god tid kunne have forhindret det. Sker uheldet alligevel, har jeg skrevet en nødplan til når din hjemmeside eller app er nede.

1. UptimeRobot: det billigste sted at starte

UptimeRobot er et klassisk første valg. Den gratis plan overvåger op til 50 adresser hvert femte minut og giver dig én statusside. Betalte planer med tjek hvert minut starter ved ca. €9 om måneden ved årlig betaling. Prissiden beskriver den gratis plan som beregnet til hobby- og nonprofitprojekter, men ifølge de nuværende vilkår må tjenesten bruges til alle formål, også kommercielle.

Vælg den hvis du vil have basal oppetidsovervågning i dag uden at bruge penge. Spring den over hvis fem minutter er for lang tid at være nede uden at vide det. Skal du alligevel betale, er det værd at sammenligne med Oh Dear og Better Stack, som dækker mere end oppetid.

2. Better Stack: oppetid, statusside og vagtplan samlet

Better Stack samler oppetid, statussider, alarmer og håndtering af hændelser i ét værktøj. Den gratis plan, som Better Stack selv kalder en plan til personlige projekter, dækker 10 overvågninger af adresser og baggrundsjob med tjek hvert tredje minut, én statusside og alarmer på mail og Slack. Vil du have vagtplaner, så alarmen går til den der har vagt, kræver det en betalt brugerlicens på omkring $29-34 om måneden afhængigt af om du betaler årligt eller månedligt.

Vælg det hvis flere personer skal dele ansvaret, eller hvis dine kunder skal kunne følge med på en statusside når noget er galt. Spring det over hvis du er alene om en lille app. Så betaler du mest for funktioner du ikke bruger.

3. Oh Dear: mere end oppetid, og godt til Laravel

Oh Dear er startet i Belgien af to udviklere fra PHP- og Laravel-miljøet. Tjenesten tjekker oppetid hvert minut og holder samtidig øje med SSL-certifikater, domænets udløb, DNS (domænets opsætning), døde links, planlagte opgaver (cronjob) og hastighed via Googles Lighthouse-test. Data ligger i Belgien, og alle planer har de samme funktioner, så prisen afhænger kun af antal sites. Den starter ved $17 om måneden for to sites.

Det er det værktøj jeg typisk anbefaler til Laravel-apps med betalende kunder, fordi det også fanger de stille fejl: et domæne der er ved at udløbe, eller et cronjob der er holdt op med at køre. Spring det over hvis du kun har ét lille site og ikke har brug for andet end besked ved nedbrud. Så er en gratis tjeneste nok.

4. Uptime Kuma: gratis, hvis du selv vil drive det

Uptime Kuma er et open source-værktøj som du installerer på din egen server, typisk med Docker. Det kan tjekke helt ned til hvert 20. sekund, har statussider og kan sende besked via mail, Slack og over 90 andre tjenester. Programmet er gratis, men du betaler for serveren og for den tid det tager at holde den opdateret.

Vælg det hvis du har en udvikler eller driftsperson der alligevel passer servere, og du vil have fuld kontrol over dine data. Spring det over hvis ingen hos dig har det ansvar. Et overvågningsværktøj som ingen vedligeholder, er bare én ting mere der kan gå ned i stilhed. Og det skal køre på en anden server end den app det overvåger.

Fejl i koden: få besked før kunden skriver

Oppetid fortæller om appen svarer. Den fortæller ikke at betalingen fejler for brugere med en bestemt korttype, eller at en side giver en fejl for én kunde ud af hundrede. Det fanger et værktøj til fejlrapportering. Det samler fejlen op i det øjeblik den sker, med de oplysninger udvikleren skal bruge for at rette den: hvilken side, hvilken bruger, hvilken kodelinje og hvad der skete lige før.

5. Sentry: det brede valg

Sentry understøtter langt de fleste sprog og frameworks, så det er det oplagte valg hvis din løsning består af flere dele, fx en Laravel-backend og en frontend i React eller Next.js. Den gratis plan er til én bruger og 5.000 fejl om måneden. Team-planen koster $26 om måneden ved årlig betaling og har ubegrænset antal brugere. Sentry kan gemme dine data i Frankfurt, men du skal vælge det når du opretter organisationen, for det kan ikke ændres bagefter.

Vælg det hvis du har flere teknologier eller et team der skal dele fejlene. Spring det over hvis din app er ren Laravel, og du hellere vil have et værktøj der er bygget til netop det. Sentry kan meget, og det tager lidt tid at finde rundt i.

6. Flare: bygget til Laravel

Flare er lavet af Spatie, det belgiske firma bag Ray, som jeg selv bruger til fejlsøgning under udvikling. Flare er bygget til Laravel og PHP, men kan også fange fejl i JavaScript, React og Vue. Ud over fejl dækker det ydeevne og logs. Prisen starter ved $9 om måneden for ét projekt, én bruger og 10.000 fejl. Ubegrænset antal projekter og brugere kræver en teamplan fra $29 om måneden, og der er 10 dages gratis prøveperiode.

Vælg det hvis din app er bygget i Laravel, og du vil have et værktøj der er lavet til netop det framework. Spring det over hvis en stor del af din løsning er skrevet i andre sprog end PHP og JavaScript. Hvordan de to adskiller sig i praksis, og hvor Ray passer ind, gennemgår jeg i sammenligningen af Sentry, Flare og Ray.

Baggrundsjob og planlagte opgaver: fejlene ingen ser

Mange webapps arbejder i baggrunden: de sender mails, laver fakturaer, synkroniserer med et økonomisystem eller rydder op om natten. Stopper et af de job, sker der ofte intet synligt. Appen svarer fint, og der kommer ingen fejl, fordi koden slet ikke kører. Det opdager du først når en kunde spørger hvor fakturaen blev af.

Løsningen er en såkaldt dødmandsknap (på engelsk dead man's switch): jobbet melder sig hver gang det har kørt, og du får besked hvis meldingen udebliver.

7. Healthchecks.io: overvågning af cronjob for få penge

Healthchecks.io gør én ting, og det gør den enkelt. Dit job kalder en adresse når det er færdigt, og kommer kaldet ikke til tiden, får du en alarm. Den gratis plan dækker 20 job. Business-planen dækker 100 job og et antal alarmer på SMS og telefon for $20 om måneden. Tjenesten drives fra Letland, og koden er open source, så du kan også køre den selv.

Vælg den hvis din app har planlagte opgaver, og din oppetidstjeneste ikke allerede holder øje med dem. Oh Dear og Sentry har overvågning af cronjob indbygget. Bruger du allerede et af dem, behøver du sandsynligvis ikke Healthchecks.io oven i.

Ydeevne: når appen ikke er nede, bare langsom

En langsom app er sværere at opdage end en app der er nede. Ingen alarm går, men brugerne klikker væk, og supporten får mails om at systemet hænger. Her har du brug for værktøjer der viser hvilke sider, databasekald og job der tager tid.

8. Laravel Nightwatch: Laravels egen overvågning

Nightwatch er Laravels eget overvågningsværktøj. Det registrerer forespørgsler, databasekald, job, mails, notifikationer, planlagte opgaver og fejl, og viser hvor tiden går. Ifølge Nightwatchs prisside har den gratis plan 300.000 hændelser inkluderet, og Pro koster $20 om måneden for 7,5 millioner. Data kan ligge i EU, og du kan sætte et loft over forbruget, så regningen ikke løber løbsk.

Vælg det hvis din app er bygget i Laravel og har så meget trafik at det er svært at se hvor den bliver langsom. Fordi Nightwatch også fanger fejl, kan det til mange Laravel-apps erstatte et separat værktøj til fejlrapportering. Spring det over hvis din løsning ikke er bygget i Laravel. Nightwatch understøtter kun det framework.

9. Laravel Pulse: gratis overblik inde i appen

Pulse er en gratis open source-pakke fra Laravel som giver et dashboard inde i din egen app. Det viser langsomme sider, langsomme databasekald og job, fejl, køer, cache og serverens forbrug af CPU og hukommelse. Data gemmes i en database du selv styrer, så intet sendes til en ekstern tjeneste.

Ulempen er at Pulse er et dashboard og ikke et alarmsystem. Nogen skal huske at kigge på det. Vælg det hvis du vil have et hurtigt overblik uden en ny regning, men brug det aldrig som eneste overvågning. Går appen ned, går Pulse ned med den.

10. Google Search Console: hastighed målt hos rigtige brugere

De andre ni værktøjer måler serveren og koden. Search Console viser hvordan dine offentlige sider opleves i browseren. Rapporten om Core Web Vitals bygger på anonymiserede målinger fra rigtige Chrome-brugere og viser hvor hurtigt det største indhold vises (LCP), hvor hurtigt siden reagerer på klik (INP), og om layoutet hopper (CLS). Det er gratis.

Brug det til alle offentlige sider: forsiden, landingssider og en eventuel webshop. Det kan ikke se sider bag login, og har dit site kun lidt trafik, viser rapporten ofte ingen data. Til den lukkede del af en webapp er Nightwatch, Pulse eller Flare bedre.

Mine anbefalede kombinationer efter budget

Du behøver ikke alle 10. Sådan ville jeg typisk sætte det sammen til tre forskellige størrelser af webapps:

Den gratis kombination er bedre end ingenting, men tjekkene er langsommere, og der er sjældent plads til mere end én bruger. Midterkolonnen er det jeg oftest ville anbefale til en mindre virksomhed med en forretningskritisk app. Prisen på abonnementerne er lille i forhold til hvad én dags nedetid typisk koster.

Har du bare en enkel hjemmeside, behøver du ikke en udvikler til det her. Opret en gratis overvågning hos UptimeRobot eller Better Stack, og sæt din egen mail som modtager. Det tager et kvarters tid. Fejlrapportering, overvågning af job og ydeevne kræver derimod ændringer i koden, og de er mest værd når den samme person også retter fejlene.

Næste skridt: bestem hvem alarmen går til

Værktøjerne er den nemme del. Det svære er at beslutte hvem der får alarmen, hvad de skal gøre, og hvad der sker uden for arbejdstid. Brug tjeklisten før du kalder overvågningen færdig.

Skal din udvikler reagere på alarmerne, så skriv svartider og ansvar ind i aftalen. Hvad en serviceaftale med en udvikler bør dække, har jeg samlet i en tjekliste. Overvågning hører også sammen med backup af din webapp: alarmen fortæller dig at noget er galt, og backuppen er det du gendanner fra.

Vil du have én der både sætter overvågningen op og reagerer når den slår alarm, kan du se hvordan jeg arbejder med vedligehold og videreudvikling af webapps.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor tit skal oppetiden på en webapp tjekkes?+

Hvert minut er et godt udgangspunkt for en app med betalende kunder. Hvert femte minut er som regel nok til en intern app eller en enkel hjemmeside. Hurtigere tjek end hvert minut er sjældent pengene værd for en mindre virksomhed, fordi der alligevel går et stykke tid før nogen kan reagere. Sæt hellere tjenesten til at tjekke fra flere steder, så ét netværksproblem ikke udløser en falsk alarm.

Overvåger min hostingudbyder ikke allerede min app?+

Som regel kun serveren, ikke din app. Hostingudbyderen ser om maskinen kører, men ikke om login virker, om betalingen fejler, eller om et baggrundsjob er stoppet. Udbyderen giver typisk heller ikke besked til dig når din app fejler. Derfor bør du have din egen overvågning udefra, uanset hvor appen ligger.

Hvad er forskellen på overvågning og logning?+

Overvågning giver dig besked når noget er galt. Logning gemmer hvad der skete, så du kan finde årsagen bagefter. Du har brug for begge dele: alarmen fortæller at betalingen er nede, og loggen viser hvorfor. Flere af værktøjerne på listen, fx Flare og Nightwatch, samler i dag fejl og logs ét sted.

Har jeg brug for en offentlig statusside?+

Kun hvis mange kunder er afhængige af din app i deres hverdag. En statusside viser om systemet kører, og hvad du gør ved et nedbrud, så kunderne ikke skal ringe eller skrive for at spørge. Til en intern app eller en app med få brugere er en mail til de berørte som regel nok.