Tilskud til softwareudvikling: Innofounder, InnoBooster og andre muligheder

Du kan få tilskud til softwareudvikling i Danmark, men kun hvis projektet indeholder reel udvikling med teknisk usikkerhed, og for tilskuddenes vedkommende kun hvis du har fået ja, før du går i gang. De to vigtigste ordninger er Innofounder, der betaler founders et månedligt tilskud i et år plus 100.000 kr. til udvikling, og InnoBooster, der dækker op til 35 % af et større udviklingsprojekt i en eksisterende virksomhed. Dertil kommer skattekreditordningen, som mange overser, og en række mindre puljer.

Jeg er freelanceudvikler og ikke fondsrådgiver. Tallene herunder er tjekket hos Danmarks Innovationsfond, Skattestyrelsen og EU's innovationsråd (EIC) i oktober 2026, men regler og frister ændrer sig, så læs altid det aktuelle opslag før du planlægger efter det.

Den korte version: hvilken ordning passer til dig?

Min tommelfingerregel: Er du ved at starte en virksomhed og vil arbejde fuld tid på den, så kig på Innofounder. Har du en virksomhed med omsætning eller investorer og et projekt på over en halv million, så kig på InnoBooster. Og tal under alle omstændigheder med din revisor om skattekreditten.

Ved du endnu ikke hvad dit projekt koster, så start med min oversigt over hvad softwareudvikling koster i Danmark. Uden et budget kan du ikke søge noget som helst.

Innofounder: løn til dig og 100.000 kr. til udvikling

Innofounder er Danmarks Innovationsfonds program for iværksættere i de tidlige faser. Du får et månedligt tilskud til at arbejde fuld tid på idéen i 12 måneder og et udviklingstilskud oveni. Satserne i fondens retningslinjer for Innofounder 2026 ser sådan ud:

Kravene er til at forstå, men de sorterer mange fra:

• Du skal have en videregående uddannelse. Tommelfingerreglen er mindst 120 ECTS-point.
• Virksomheden må højst være 3 år gammel på ansøgningstidspunktet og skal have et dansk CVR-nummer ved forløbets start.
• Hver founder skal eje mindst 12,5 % af virksomheden og arbejde fuld tid, mindst 37 timer om ugen.
• Idéen skal være innovativ. Testsalg er fint, men salg og markedsføring må ikke være forløbets hovedindhold.

Udviklingstilskuddet må dække serviceydelser og materialer, fx ekstern rådgivning, udvikling og test af prototype og køb af software. Det må ikke dække løn til dig eller ansatte, husleje eller almindelig drift. 80 % udbetales ved start og resten når slutregnskabet er godkendt. Bruger du mindre end de 80 %, skal differencen som udgangspunkt betales tilbage.

Sådan passer Innofounder ind i et MVP-budget

100.000 kr. lyder af meget, men det er sjældent en hel MVP. Ser du på realistiske priser på en MVP, koster selv en smal første version med login, betaling og én kernefunktion ofte mere.

Kan du selv kode, er Innofounder en stærk ordning: Tilskuddet betaler din tid, og de 100.000 kr. kan købe den specialistviden du mangler, fx en gennemgang af arkitekturen eller en svær integration. Kan du ikke kode, skal pengene bruges skarpt på det mest risikable: en klikbar prototype, en teknisk afklaring eller den del af produktet der er sværest at få til at virke.

Innofounder søges i faste ansøgningsrunder. Ifølge retningslinjerne kan der gå op til 14-16 uger fra fristen til det endelige svar, og for første runde i 2026 var der kun én opstartsdato: 1. august 2026.

InnoBooster: op til 35 % af et større udviklingsprojekt

InnoBooster er for små og mellemstore virksomheder der vil gennemføre et konkret udviklingsprojekt. Fonden dækker højst 35 % af projektets udgifter, og du kan søge fra 200.000 kr. til 5 mio. kr. Projektet må højst vare 24 måneder.

For at kunne søge skal virksomheden have et CVR-nummer, færre end 250 ansatte og opfylde ét af to økonomiske krav: mindst 100.000 kr. i risikovillig kapital eller udviklingstilskud inden for de seneste 3 år, eller et bruttoresultat på mindst 250.000 kr. i et af de seneste 3 offentliggjorte årsregnskaber. Projektet skal være risikofyldt og vidensbaseret. Almindelig drift, salg, markedsføring og markedsanalyser er ikke støtteberettiget.

Det vigtigste hvis du vil have bygget software: Ejernes og medarbejdernes timer tæller med, og det gør eksterne videnleverandører også. Fonden nævner udtrykkeligt freelancere og specialistvirksomheder. Du kan altså bruge InnoBooster til at dække en del af en ekstern udvikler hvis arbejdet er en del af projektets udviklingsaktiviteter.

Regnestykket der overrasker mange

Minimumsansøgningen er 200.000 kr., og fonden dækker højst 35 %. Det betyder at projektets samlede budget skal være på cirka 570.000 kr. eller mere. Et lille MVP-projekt til 300.000 kr. er for småt medmindre du regner dine egne timer med. Vil du vurdere hvad ekstern udvikling koster i forhold til din egen tid, så se hvor timepriser for freelanceudviklere typisk ligger.

Ventetid og likviditet

I 2026 var der fire ansøgningsperioder, og svaret kom cirka 3-4 måneder efter at en periode lukkede. Den sidste periode i 2026 lukkede 15. oktober med forventet svar i februar 2027.

Projektet må tidligst starte den dag bevillingen er udstedt, og udgifter fra før den dato dækkes ikke. Pengene kommer bagud: Du dokumenterer udgifterne kvartalsvis og får refusion, og de sidste 15 % udbetales først når projektet er afsluttet, og fonden har godkendt slutrapport, slutregnskab og revisorerklæring. Du skal altså kunne lægge hele beløbet ud undervejs.

Ansøgningen vurderes på tre kriterier der vægter lige meget: idéens kvalitet, effekt og kvaliteten af eksekveringen. Det sidste handler blandt andet om konkrete mål, milepæle og et realistisk budget. Nogle ansøgere bliver inviteret til at præsentere for et panel.

Skattefradrag og skattekredit: ordningen mange overser

Udgifter til forsøg og forskning kan i 2026 fradrages med 114 %, ifølge Skattestyrelsens juridiske vejledning. Har virksomheden underskud, kan den via skattekreditordningen få udbetalt skatteværdien på 22 % af den del af underskuddet der stammer fra forsøgs- og forskningsudgifter. Underskuddet der kan danne grundlag for udbetalingen, er højst 25 mio. kr. om året.

For en startup med underskud er det konkrete penge. Groft regnet giver 400.000 kr. brugt på kvalificerende udvikling cirka 88.000 kr. retur (22 %). Ifølge Skattestyrelsen tæller betaling for udviklingsarbejde som andre udfører for dig, også med.

Kravene er dog skrappe. Arbejdet skal have et nyhedselement, kræve kreativitet og indeholde reel teknisk usikkerhed. Rutinemæssig softwareudvikling er ikke omfattet. I en dom fra Østre Landsret (SKM2023.448.ØLR) blev udvikling af en digital handelsplatform ikke anerkendt fordi lignende løsninger allerede fandtes i branchen. En SaaS bygget af velkendte byggeklodser kvalificerer sig derfor sjældent i sin helhed. Den del der faktisk er ny, kan måske.

To praktiske råd. Bed din udvikler om at registrere tid på de enkelte dele af projektet så den kvalificerende del kan dokumenteres. Og tal med din revisor mens året stadig kører, ikke først når regnskabet skal afleveres. Pengene kommer typisk først året efter, så skattekreditten hjælper ikke på likviditeten mens du bygger.

Andre muligheder: SMV:Digital, EU-midler, lån og fonde

SMV:Digital

SMV:Digital har i en række puljer givet etablerede små og mellemstore virksomheder tilskud til privat rådgivning om digitalisering. Beløb, krav og åbningsdatoer skifter fra pulje til pulje, så tjek om der er en åben pulje. Det er rådgivertilskud: Pengene betaler for at få afklaret hvad du skal bygge eller købe, ikke for selve udviklingen. Overvejer du et internt system, kan det være en billig måde at få en uafhængig vurdering før du indhenter tilbud.

EIC Accelerator og Eurostars

EIC Accelerator under Horizon Europe giver tilskud på under 2,5 mio. euro og kan supplere med egenkapital på 1-10 mio. euro. Støtten går til aktiviteter på TRL 6-8 (TRL er en skala for teknologisk modenhed), så teknologien skal som minimum være demonstreret i et relevant miljø. Processen har tre trin: kort ansøgning, fuld ansøgning og interview. Det er relevant for deep tech, ikke for en almindelig SaaS-MVP.

Eurostars er for udviklingsprojekter i et internationalt konsortium ledet af en innovativ SMV. Den danske del administreres af Danmarks Innovationsfond. Har du ikke allerede en udenlandsk partner, er det sjældent det rigtige sted at starte.

Lån og private fonde

EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der blandt andet afløste Vækstfonden) tilbyder lån og medfinansiering, ofte sammen med din bank eller dine investorer. Lånene er ikke tilskud, men de kan dække den egenfinansiering InnoBooster kræver. Derudover findes private og lokale fonde, og dit lokale erhvervshus kan give gratis sparring om hvilke ordninger der passer til dig.

Sådan kobler du tilskud til dit MVP-budget

Her er den rækkefølge jeg anbefaler når en idé skal finansieres helt eller delvist med tilskud:

1. Lav budgettet uden tilskud først. Hvis projektet kun hænger sammen med et tilskud, har du et finansieringsproblem og ikke et udviklingsprojekt. Brug hvad det koster at udvikle en SaaS som pejlemærke.
2. Del projektet op i det nye og det velkendte. Login, brugerstyring, betaling og administrationssider er standard. Algoritmen, integrationen eller arbejdsgangen som ingen har løst før, er det fonden og Skattestyrelsen interesserer sig for. Det er også den del der bærer ansøgningen.
3. Vælg ordning efter fase. Ny virksomhed og fuld tid peger mod Innofounder. Etableret virksomhed og et projekt over cirka 570.000 kr. peger mod InnoBooster. Underskud fra kvalificerende udvikling peger mod skattekreditten uanset hvad du ellers får.
4. Læg ventetiden ind i tidsplanen. Fra du sender ansøgningen til du må gå i gang, går der typisk 3-6 måneder. Udgifter fra før bevillingen dækkes ikke, så hold eventuelt andet arbejde klart adskilt fra projektet, og spørg fonden hvis du er i tvivl.
5. Sørg for likviditet til at lægge ud. InnoBooster refunderer bagud, og de sidste 15 % kommer først efter afslutningen. Innofounder udbetaler 80 % af udviklingstilskuddet ved start. Planlæg din kassebeholdning efter det.
6. Afklar omfanget før du søger. Et realistisk budget med milepæle indgår direkte i bedømmelsen. Et forprojekt du selv betaler før ansøgningen, giver dig netop det, og resultatet kan du bruge uanset om svaret bliver ja eller nej.

Eksempel: et MVP-projekt med InnoBooster

Sådan kan regnestykket se ud for et MVP-projekt der søger InnoBooster. Tallene er fiktive:

De 227.500 kr. kommer løbende og bagud, så du skal kunne lægge alle 650.000 kr. ud. Kvalificerer en del af arbejdet også til skattekredit, så spørg din revisor hvordan tilskud og skattekredit spiller sammen i din situation.

Hvornår du ikke skal søge tilskud

Tilskud er gratis penge på papiret, men de koster tid, fokus og fleksibilitet. Jeg vil fraråde det i disse situationer:

• Når produktet er almindelig software. En bookingløsning, en kundeportal eller en webshop kan være værdifuld for din forretning, men er sjældent innovation i fondenes forstand. Brug tiden på at sælge i stedet.
• Når hastighed betyder mere end pengene. Flere måneders ventetid kan koste mere end 35 % af budgettet hvis en konkurrent når markedet først eller hvis du kunne have haft betalende kunder i mellemtiden.
• Når ansøgningen begynder at styre produktet. Tilføjer du funktioner for at lyde innovativ, bygger du det forkerte produkt for både statens og dine egne penge.
• Når du ikke kan finansiere din andel. 65 % egenfinansiering og refusion bagud kræver kapital på forhånd.

Og et ærligt punkt om mig selv: Får du Innofounder og kan kode, så byg selv, og køb kun ekstern hjælp til det du ikke selv kan, fx en arkitekturgennemgang eller en kompliceret integration. Har du ikke en teknisk medstifter, så læs min guide til at bygge en SaaS før du binder dig til en udvikler.

Næste skridt: tjek dette før du søger

Står du med en idé og et budget der skal hænge sammen, så se hvordan jeg arbejder med SaaS-udvikling fra forprojekt til drift. Du får en fast pris på forprojektet, og jeg svarer inden for én hverdag.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få tilskud til at få udviklet en app eller et system?+

Kun hvis projektet indeholder reel udvikling med nyhed og teknisk usikkerhed. En app eller et system bygget på kendte løsninger, fx booking, kundeportal eller webshop, falder typisk uden for både Innofounder, InnoBooster og skattekreditten. Er du en etableret SMV, kan SMV:Digital give tilskud til rådgivning om hvad du skal bygge eller købe, når der er en åben pulje. Selve udviklingen skal du som regel betale selv.

Kan en udvikler skrive ansøgningen for mig?+

En udvikler kan skrive den tekniske del: hvad der skal bygges, hvor usikkerheden ligger, milepæle og budget. Selve ansøgningen bør du eje. Den handler om dig, dit marked og din forretning, og du kan blive bedt om at præsentere den for et panel. Arbejdet med ansøgningen ligger før bevillingen og dækkes derfor ikke af tilskuddet.

Kan jeg kombinere Innofounder og InnoBooster?+

Ikke på samme tid for dine egne timer. Innofounder dækker din fulde arbejdstid, så du kan ikke samtidig lægge timer i et andet offentligt finansieret projekt som InnoBooster. Efter et Innofounder-forløb kan virksomheden søge InnoBooster hvis den opfylder kravene til kapital eller bruttoresultat. Skattekreditten er en skatteordning og ikke et tilskud, så spørg din revisor om samspillet.

Skal pengene betales tilbage?+

Nej, ikke hvis du bruger dem efter reglerne. I Innofounder udbetales 80 % af udviklingstilskuddet ved start, og bruger du mindre end det beløb, skal differencen som udgangspunkt betales tilbage. InnoBooster refunderer bagud på baggrund af dokumenterede udgifter, så du får kun dækket det du faktisk har brugt. Gem bilag og timeregistrering fra første dag.