Udviklere i Danmark: statistik om mangel, løn og freelance (2026)

Udviklere i Danmark er velbetalte og stadig svære at rekruttere: en softwareudvikler tjente i gennemsnit 66.986 kr. om måneden inklusive pension i 2024 ifølge Danmarks Statistik, og halvdelen af de virksomheder der forsøgte at ansætte it-specialister, havde svært ved at besætte stillingerne. Her har jeg samlet den vigtigste statistik om antal, mangel, løn og freelance fra Danmarks Statistik, Eurostat og PROSA, med kilde og årstal på hvert tal.

Jeg er selv freelanceudvikler, så jeg har holdt mig til officielle kilder og skrevet tydeligt hvor jeg selv regner eller vurderer.

Den korte version: 14 tal om udviklere i Danmark

Tallene måler ikke det samme. Eurostat tæller alle it-specialister, også support og drift, mens Danmarks Statistik kan skille softwareudviklere ud. Vil du vide hvad rollerne bag tallene laver i praksis, så se min oversigt over typer af udviklere.

Hvor mange udviklere er der i Danmark?

1. 175.500 it-specialister, eller 5,7 % af alle beskæftigede

Ifølge Eurostats opgørelse af it-specialister i beskæftigelse arbejdede 175.500 personer i Danmark som it-specialister i 2025. Det er 5,7 % af alle beskæftigede. EU-gennemsnittet er 5,0 %, og Sverige ligger højest med 8,9 %. Eurostat nævner Danmark blandt de lande der har en relativt høj andel.

Min vurdering: tallet er større end antallet af udviklere. Definitionen omfatter også it-support, netværk, drift og it-ledere. Bruger du tallet til at vurdere hvor mange der kan bygge software, så regn med at kun en del af dem skriver kode til daglig.

2. Væksten er flad efter ti års fremgang

Fra 2015 til 2025 steg antallet af it-specialister fra 122.100 til 175.500, altså med 44 %. Men kurven er knækket: 176.800 i 2023, 177.200 i 2024 og 175.500 i 2025. Andelen af alle beskæftigede toppede med 5,9 % i 2023.

Tallene siger ikke hvorfor. Mit bud er at mange virksomheder har været mere forsigtige med at ansætte efter de travle år omkring 2021-2022, men det er en vurdering og ikke statistik. For dig som køber betyder det at markedet er lidt mindre presset end for et par år siden. Det betyder ikke at erfarne udviklere står i kø.

3. Knap 32.000 fuldtidsbeskæftigede softwareudviklere

Danmarks Statistik kan skille rollerne ad. I lønstatistikken indgik 31.647 fuldtidsbeskæftigede i arbejdsfunktionen softwareudvikling i 2024, næsten dobbelt så mange som de 16.739 i 2015. Dertil kommer 17.635 systemanalytikere, 5.149 inden for test og andet softwarearbejde og 3.330 web- og multimedieudviklere.

Hele gruppen "udvikling og analyse af software og applikationer" udgør 60.239 fuldtidsstillinger. Det er det tætteste du kommer på et officielt tal for antallet af udviklere i Danmark. Fordi små private virksomheder og selvstændige ikke er med, er det reelle antal højere.

Mangel på udviklere: hvad tallene faktisk viser

Eurostat spørger med et par års mellemrum europæiske virksomheder med mindst 10 ansatte om de har forsøgt at rekruttere it-specialister, og om det var svært. Tallene herunder er fra Eurostats opgørelse af svært besættelige it-stillinger, hvor den seneste runde dækker rekrutteringer i 2023.

4. Hver tredje danske virksomhed har it-specialister ansat

I 2024 havde 30,9 % af danske virksomheder it-specialister ansat. EU-gennemsnittet er 20,1 %, og kun Malta ligger højere end Danmark. Danske virksomheder er altså mere afhængige af egne it-folk end de fleste i Europa.

Det har en bagside når du skal rekruttere. Du konkurrerer ikke kun med softwarehuse og bureauer, men også med banker, industri og offentlige arbejdspladser der søger de samme profiler.

5. 16 % forsøgte at rekruttere, markant flere end i resten af EU

16,0 % af de danske virksomheder rekrutterede eller forsøgte at rekruttere it-specialister. I EU var tallet 9,6 %, i Tyskland 12,0 % og i Sverige 10,1 %. Efterspørgslen er med andre ord høj, også når man sammenligner med vores nabolande.

6. Halvdelen af dem havde svært ved at besætte stillingerne

8,0 % af alle danske virksomheder havde it-stillinger der var svære at besætte. Det svarer til omkring halvdelen af dem der forsøgte at rekruttere. I EU som helhed gjaldt det 5,5 % af virksomhederne.

Presset er faldet. I den forrige opgørelse havde 11,8 % af de danske virksomheder svært besættelige it-stillinger, så manglen er mindre akut end den var. Men Danmark ligger stadig over EU-gennemsnittet.

7. Manglen handler mest om kompetencer, ikke om antal hoveder

Eurostat spørger også om årsagen. Målt som andel af de danske virksomheder der rekrutterede, ser billedet sådan ud:

• Ansøgerne manglede relevante kvalifikationer: ca. 43 %
• Ansøgerne manglede erfaring: ca. 38 %
• For få ansøgere: ca. 33 %
• Lønforventningerne var for høje: ca. 29 %

En virksomhed kan angive flere årsager. I EU som helhed er for få ansøgere den hyppigste årsag (ca. 43 %), mens den i Danmark kun er den tredjehyppigste. Det danske problem handler altså i højere grad om kompetencer end om antallet af ansøgere.

Min tolkning er at det ikke er folk der mangler, men folk med de rigtige kvalifikationer og erfaring. Det matcher forskellen på hvad en junior og en senior kan løse alene, som jeg har beskrevet i sammenligningen af junior-, medior- og seniorudviklere.

Løn: hvad tjener en udvikler i Danmark?

8. 66.986 kr. om måneden for en softwareudvikler

En softwareudvikler havde i 2024 en gennemsnitlig standardberegnet månedsfortjeneste på 66.986 kr. ifølge Danmarks Statistik. Tallet omfatter pension og visse tillæg. Gennemsnittet for alle lønmodtagere var 50.652 kr., så softwareudviklere ligger cirka 32 % højere.

Der er forskel på rollerne. Systemanalytikere lå på 69.868 kr., mens web- og multimedieudviklere lå på 54.617 kr. Medianen for timefortjenesten var 401 kr. for softwareudviklere.

Et overraskende tal: fra 2015 til 2024 steg softwareudviklernes gennemsnit med 21 %, mens gennemsnittet for alle lønmodtagere steg med 28 %. En sandsynlig forklaring er at gruppen næsten er fordoblet, og at mange nye og yngre udviklere trækker gennemsnittet ned. Det er en tolkning, ikke noget statistikken viser direkte.

9. 4,2 % lønstigning fra 2025 til 2026

PROSAs lønstatistik bygger på svar fra 2.642 it-ansatte på det private arbejdsmarked. Lønnen steg 4,2 % fra januar 2025 til januar 2026, og med en inflation på 1,9 % giver det en reallønsfremgang på 2,3 %.

I PROSAs kategori "build", hvor blandt andre softwareudviklere, systemudviklere og DevOps-folk hører til, var gennemsnittet 63.812 kr. om måneden inklusive faste tillæg, bonus og arbejdsgivers pensionsbidrag. Tallet ligger lidt under Danmarks Statistiks, fordi metoden og gruppen er en anden. Brug de to tal som et spænd.

10. Startlønnen spænder over 11.500 kr.

PROSAs tal for nyuddannede i 2026 viser stor forskel efter uddannelse:

• Cand.scient. i datalogi: 55.427 kr.
• Professionsbachelor i it-sikkerhed: 50.411 kr.
• Cand.it.: 48.231 kr.
• Selvlærte: 44.653 kr.
• Datamatikere: 43.885 kr.

Bemærk at selvlærte starter over datamatikerne. Uddannelse betyder noget for startlønnen, men efter et par år vejer det man har bygget, typisk tungere end eksamensbeviset.

Freelanceudviklere: hvor mange, og hvad koster de?

11. Godt 5.000 selvstændige i it-konsulentbranchen

Ved udgangen af november 2024 var 5.029 personer selvstændige i branchen it-konsulenter mv. ifølge Danmarks Statistiks beskæftigelsestal. I 2015 var tallet 5.316. Samtidig voksede den samlede beskæftigelse i branchen fra 48.882 til 70.866, så andelen af selvstændige faldt fra 10,9 % til 7,1 %.

Tallet er et groft pejlemærke. Mange freelancere driver deres firma som ApS og tæller typisk som lønmodtagere i deres eget selskab, og ikke alle selvstændige i branchen er udviklere. Retningen er dog tydelig: freelancere udgør en mindre del af branchen end for ti år siden.

12. 800-1.000 kr. i timen er et realistisk udgangspunkt

Der findes ingen officiel statistik over freelancetimepriser. Min tommelfingerregel er at en freelancer skal tage 2-2,5 gange en ansats timeløn for at dække pension, ferie, sygdom, udstyr og de timer der ikke kan faktureres. Ganger du medianen på 401 kr. med det, lander du på cirka 800-1.000 kr. i timen ekskl. moms for en erfaren udvikler. Specialister og arkitekter ligger højere.

Om det er dyrt, afhænger af hvor mange timer du har brug for. Jeg har regnet det igennem i hvad en udvikler koster som ansat, freelancer og bureau.

Køn, alder og uddannelse blandt udviklerne

13. Hver femte it-specialist er en kvinde

21,1 % af de danske it-specialister var kvinder i 2025. Det er lidt over EU-gennemsnittet på 19,5 %, men andelen er faldet fra 22,6 % i 2023.

Kønsfordelingen hænger sammen med manglen. EU har som mål at have 20 millioner beskæftigede it-specialister i 2030 og en mere ligelig kønsfordeling. I 2025 var der godt 10 millioner. Med væksten fra de seneste ti år, cirka 400.000 om året, når EU ikke målet (egen beregning). Så længe fire ud af fem it-specialister er mænd, bliver en stor del af det mulige talent aldrig udviklere.

14. Flere yngre, og mange uden videregående uddannelse

Andelen af danske it-specialister under 35 år steg fra 27,3 % i 2015 til 33,6 % i 2025. Eurostat fremhæver Danmark fordi udviklingen går imod tendensen i EU, hvor andelen er nogenlunde uændret på 36,0 %.

62,1 % af de danske it-specialister har en videregående uddannelse. Det er lavere end EU-gennemsnittet på 68,6 %. Mange kommer altså ind i faget ad andre veje. Når du vurderer en udvikler, er tidligere projekter og referencer derfor et bedre pejlemærke end uddannelsen alene.

Hvad tallene betyder, når du skal have bygget noget

Statistik løser ikke dit projekt, men den kan gøre dine forventninger mere realistiske. Her er hvad jeg selv ville tage med:

Regn med lang tid, hvis du vil ansætte. Hver sjette virksomhed med mindst 10 ansatte forsøgte at rekruttere it-specialister, og det er kvalificerede og erfarne folk der er sværest at finde. Har du ikke et fast behov for udvikling i flere år, er en ansættelse sjældent den hurtigste vej. Fordele og ulemper har jeg samlet i guiden til freelancer eller fastansat udvikler.

Danske udviklere er ikke billige. Med en gennemsnitlig månedsfortjeneste på knap 67.000 kr. overvejer nogle virksomheder i stedet udviklere i udlandet. Til opgaver der kan beskrives præcist på forhånd, kan et team i fx Østeuropa være det rigtige valg. Til projekter hvor kravene ændrer sig undervejs, bliver koordineringen ofte dyr. Det har jeg skrevet mere om i indlægget om offshore-udvikling.

Freelancere er en lille gruppe. Gode freelancere har ofte opgaver planlagt nogle uger eller måneder frem. Kontakt dem tidligt, også selv om du ikke har alle detaljer på plads.

Og for at være ærlig: skal der udvikles på fuld tid i årevis, og har du nogen der kan lede en udvikler, så er en ansættelse ofte bedre end en freelancer som mig, uanset hvad tallene siger om manglen.

Næste skridt: fra statistik til dit projekt

Tallene viser gennemsnit. Dit projekt har sine egne krav til erfaring, teknologi og tid. Start med at afklare hvilken slags hjælp opgaven kræver, fx med min beslutningsguide til hvilken udvikler du har brug for.

Vil du vide hvad jeg selv kan hjælpe med, så se mine ydelser som freelanceudvikler. Jeg bygger hjemmesider, webapps, SaaS-produkter og integrationer, og du taler direkte med mig, der skriver koden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange udviklere mangler Danmark?+

Der findes ikke et officielt tal for hvor mange udviklere Danmark mangler. Brancheorganisationer laver fremskrivninger, men de bygger på forskellige definitioner og antagelser og kan ikke sammenlignes direkte. Det mest sammenlignelige mål er Eurostats opgørelse af virksomheder med svært besættelige it-stillinger, hvor Danmark ligger over EU-gennemsnittet. Brug fremskrivninger som en retning, ikke som et facit.

Hvor ofte bliver tallene opdateret?+

Jeg opdaterer indlægget en gang om året. Eurostat offentliggør tal for it-specialister i beskæftigelse årligt, mens virksomhedsundersøgelsen om rekruttering kommer med et par års mellemrum. Danmarks Statistiks lønstatistik udkommer også årligt, men med en forsinkelse, så de nyeste tal ofte er et til to år gamle. PROSAs seneste lønstatistik er fra sommeren 2026.

Tjener en freelanceudvikler mere end en fastansat?+

Ikke nødvendigvis, selv om timeprisen er langt højere end en ansats timeløn. Freelanceren betaler selv pension, ferie, sygdom, udstyr, forsikringer og efteruddannelse og kan sjældent fakturere alle arbejdstimer. Tid til salg, administration og perioder mellem opgaver skal også dækkes af timeprisen. En høj timepris er derfor ikke det samme som en høj indtjening.

Er det billigere at bruge en udvikler i udlandet?+

Timeprisen er ofte lavere, men den samlede pris er ikke altid det. Udviklere i fx Østeuropa eller Asien koster typisk mindre i timen end danske, men du skal regne med tid til præcise specifikationer, koordinering på tværs af tidszoner og kvalitetssikring. Til veldefinerede opgaver kan det være en god løsning. Når kravene ændrer sig undervejs, æder ekstraarbejdet ofte besparelsen.

Betyder AI at der bliver brug for færre udviklere?+

Det kan endnu ikke aflæses i de officielle tal, som halter et til to år efter. Min vurdering er at AI-værktøjer gør erfarne udviklere hurtigere til rutineopgaver, men ikke fjerner behovet for en der forstår arkitektur, sikkerhed og forretningen. Det er netop kvalifikationer og erfaring som danske virksomheder ifølge Eurostat har sværest ved at finde.